Testamente

Kun med et testamente kan du få indflydelse på, hvem der skal arve dig.

Med et testamente har du langt hen ad vejen mulighed for selv at bestemme, hvordan din arv skal fordeles bl.a. mellem familie og venner eller velgørende organisationer. Og du får indflydelse på de mere bløde værdier såsom, hvor forældremyndigheden over umyndige børn skal placeres, hvis de mister begge sine forældre.

Ved at få formuleret dine ønsker i et testamente i samarbejde med din advokat, sikrer du samtidig, at dine arvinger ikke skal træffe beslutninger i en svær tid. Det betyder, at du kan udtrykke dine ønsker og imødekomme potentielle konflikter blandt dine arvinger - jo mere du selv har taget stilling til, des mindre står dine efterladte tilbage med. Det giver de efterladte rum og tid til at bearbejde deres sorg.

Hvis du opretter et testamente hjælper du derfor ikke bare dig selv - men også dine pårørende.

Vi oplever desværre, at der kan opstå uenigheder blandt de efterladte, bl.a. når et dødsbo skal opgøres, og en arv fordeles, hvis du ikke har taget stilling hertil forinden. Derfor har vi flere advokater med stor erfaring inden for arveregler, der står klar til at hjælpe.

Hvad er et testamente?

Et testamente er et juridisk dokument, hvor du fortæller om dine ønsker for fordeling af formue og eventuelle værdier ved et dødsfald. Det betyder, at det kan bruges til at fordele alt fra sommerhuse og biler til andre, mere personlige genstande.

Men testamentet er også et praktisk dokument, da det kan sikre, at dine nærmeste kan fortsætte livet i deres vante rammer, når du ikke længere er blandt dem.

Flere oplever nemlig, at de må flytte fra hus og hjem, når deres partner går bort, eller der ikke er taget stilling til, hvem der skal have forældremyndigheden over umyndige børn. Det skyldes, at arven fordeles efter arveloven - medmindre der er lavet et testamente. Og derfor kan fremmedgjorde familiemedlemmer på grund af arveklasser arve over de nære - og det kan føre til stor frustration.

Hvad er tvangsarv og friarv?

Arveloven opdeler arv i to centrale grupper:

• Tvangsarv
• Friarv

Tvangsarv er den del af din arv, der er øremærket din eventuelle ægtefælle og børn. Den udgør 25% af arven. Tvangsarven er fastsat i Arveloven og kan ikke fraviges. Det er også denne bestemmelse der gør, at du f.eks. ikke kan gøre dine børn arveløse.

Friarven udgør de resterende 75% og repræsenterer den del, du via dit testamente selv kan bestemme over. Her gælder ingen begrænsninger ift., hvem du gerne vil begunstige, men du skal altid være opmærksom på, at dine valg kan have andre konsekvenser, da dine børn og evt. niecer ikke betaler den samme arveafgift.

Det er derfor vigtigt at have din advokat med på råd, når du vælger, hvordan din arv skal fordeles.

Det skal du vide som ugift samlevende

Lever du og din partner som ugifte, er der i særlig grad brug for et testamente, da du og din partner efter arveloven ikke arver hinanden. Det er samtidig vigtigt at understrege, at ugifte samlevende ikke arver hinanden, når de har boet sammen i en længere periode.

Ønsker I at arve hinanden, kræver det derfor oprettelse at et testamente.

Jeres fælles testamente kan få stor betydning for den af jer, som bliver længstlevende samt for jeres eventuelle børn. I det tilfælde er det nemlig jeres eventuelle børn, der arver alt. Det er derfor rigtig store summer, din partner måske skal finde, hvis hus, bil mv. skal beholdes, frem for at gå i arv til børnene.

Med et testamente kan du sikre, at dine børn kun får 25% af arven, og opfylder I en række betingelser, kan du og din partner få udarbejdet et samlevertestamente, som effektivt sidestiller jer arveretligt som ægtefæller. På den måde sikrer du, at din partner på bedste vis kan give børnene den nødvendige ro i en svær tid.

I det tilfælde du og din partner ikke har børn, vil arven efter den af jer, som går bort, tilfalde afdødes forældre eller søskende. Det vil heller ikke være hensigtsmæssigt, hvis du og din partner f.eks. har købt hus sammen eller i øvrigt ønsker at begunstige hinanden.

Ved at oprette et testamente mellem samlevende giver du derfor din partner de bedste forudsætninger for at blive boende i huset, og har I børn, får din partner også de bedste økonomiske forudsætninger for at varetage børnenes interesser.

Børnetestamente

Hvis du som forælder ønsker at have indflydelse på, hvem der skal have forældremyndigheden over dit barn, hvis du går bort, bør du oprette et såkaldt børnetestamente. Hvis du ikke laver et børnetestamente, vil det være op til Familieretshuset at vurdere, hvem der skal have forældremyndigheden over dit barn.

Børnetestamentet vil sædvanligvis blive indskrevet direkte i dit eget testamente og være en integreret del heraf. Det er derfor ikke nødvendigt at gå til advokat flere gange, da alt kan klares i ét og samme testamente.

I et børnetestamente kan du formulere dine ønsker til, hvem der skal have forældremyndigheden over dine børn, så Familieretshuset tager dem med i deres betragtninger, når der skal træffes en endelig afgørelse om, hvem der skal have forældremyndigheden.

Samtidig kan du også sætte et beløb af den arv, du efterlader til side til dem, du ønsker skal have forældremyndigheden for at imødekomme udgiften ved, at de skal tage dit barn til sig.

Du skal dog være opmærksom på, at et børnetestamente kun er vejledende for Familieretshuset. Men ofte vil din indstilling om forældremyndigheden blive godkendt, medmindre der er vægtige grunde, som taler imod.

Hvis du har mindreårige børn og ønsker at sikre dig, hvem forældremyndigheden over dine børn skal tilgå, hvis du måtte gå bort inden de bliver myndige, er det en god ide at tale med din advokat. Advokaten kan skrive dine ønsker direkte ind i dit almindelige testamente og give dig en vished om, at der vil blive taget sig godt af dine børn.

Du kan bestemme hvornår arven skal udbetales

Hvis du efter din død gerne vil sikre dig, at din arv først kommer til udbetaling, når arvingen er blevet ældre og måske ønsker at investere i hus eller har stiftet familie frem for, at arven går til forbrug og fornøjelser, har du mulighed for at indsætte en bestemmelse om såkaldt ”båndlæggelse” af arven i dit testamente.

Alt efter om du ønsker at båndlægge tvangs- eller friarv, er der forskellige muligheder herfor:

• Tvangsarv til dine børn, børnebørn, oldebørn osv., består af ¼ af din arv og kan båndlægges helt eller delvist indtil, arvingen er fyldt 25 år
• Friarven består af de resterende ¾ af din arv og kan båndlægges uanset, hvem du ønsker, der skal modtage, og der gælder ingen begrænsninger for, hvor længe arven skal være båndlagt

Har du et ønske om, at din arv skal båndlægges, skal du samtidig være opmærksom på, at du har mulighed for at give tilladelse til hel eller delvis udbetaling af arven før tid til specifikke dispositioner. Det kan f.eks. være, hvis arvingen ønsker at investere i sin første bolig eller uddannelse.

Du vil sammen med en af vores erfarne advokater med speciale indenfor Arveloven, få gennemgået alle mulighederne for, hvornår arven skal udbetales, så du finder netop den løsning, som passer dig.

Ønsker du at din nevø/niece eller venner skal arve?

Hvis du ikke har nogen tvangsarvinger - altså børn eller ægtefælle og ønsker du, at begunstige en person udenfor din nærmeste familie, vil arvingen blive pålagt en tillægsboafgift på hele 36,25% af den arv, som den modtager.

Ved at begunstige en velgørende organisation med 30% af din arv under forudsætning af, at den velgørende organisation betaler den samlede boafgift (inkl. tillægsboafgiften), vil både den velgørende organisation samt dine arvinger opnå en væsentlig gevinst ved besparelse af afgifter. Det er muligt, da velgørende organisationer er fritaget for at betale boafgift for det beløb, som de modtager i arv efter dig.

Derved har du mulighed for ikke mindst at tiltænke en velgørende organisation, men også at kunne give dine arvinger en større nettoarv.

I forhold til valg af velgørende organisation er det din helt egen og personlige beslutning.