Salg af bolig
Sådan kommer du gennem et godt salg af din bolig - på egen hånd
Har du selv fundet en køber til din faste ejendom uden hjælp fra en ejendomsmægler? Så er der nogle få ting, du skal være opmærksom på.
Du er nemlig godt på vej mod et salg - men mangler lige det sidste!
Advokathuset Funch & Nielsen kan hjælpe dig i mål med rådgivning, udfærdigelse af købsaftale, tinglysning og alle faser frem mod gennemførsel af en endelig handel, og det til en konkurrencedygtig pris! Selvsalg af bolig vinder nemlig mere og mere frem. Samtidig hjælper digitale medier som f.eks. Facebook mv. med at gøre det nemmere at finde frem til den rigtige køber.
Brug for hjælp?
Kontakt os og få uforpligtende rådgivning.
Skal jeg selv indhente tilstandsrapporter mv.?
Som sælger hæfter du i 10 år for fejl og mangler ved den faste ejendom.
Du kan dog blive ansvarsfri for skjulte fejl og mangler ved bygningen, hvis du indhenter en tilstandsrapport og en el-rapport. Samtidig skal du indhente et tilbud på ejerskifteforsikring og tilbyde at betale halvdelen heraf.
De sagkyndige besigtiger ejendommen og udarbejder en rapport med synlige fejl og mangler. Køberen er herefter bekendt med disse fejl og mangler og overtager ejendommen med disse forhold.
Det giver god mening at indhente flere tilbud, da du som sælger kun skal betale halvdelen af den billigste.
Har du fulgt ovenstående opskrift og i øvrigt ikke afgivet urigtige oplysninger, er du som sælger frigjort fra det normale 10-årige ansvar vedr. bygningen. Du kan i øvrigt tegne en sælgeransvarsforsikring, hvor du er endnu bedre dækket som sælger.
Det er samtidig vigtigt at få informeret køber om din viden om ejendommen. Er der f.eks. en nabo, som har færdselsret på din grund, er det yderst vigtigt at få informeret køber om forholdet. Sådan sikrer vi, at du som sælger ikke bagefter bliver mødt af krav fra køber.