Oplysningspligt omkring indsamling af personoplysninger.

Advokathuset Funch & Nielsen P/S lægger stor vægt på, at du er tryg ved at være klient hos os. Derfor behandler vi de personoplysninger, som du giver os, med respekt og i overensstemmelse med persondataforordningen.

Efter persondataforordningens artikel 13 skal vi give dig en række oplysninger, når vi modtager persondata fra dig.

De oplysninger vi skal give dig er følgende:

  1. Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?
  2. Formålene med og retsgrundlaget for behandling af dine personoplysninger
  3. Kategorier af personoplysninger
  4. Modtagere eller kategorier af modtagere
  5. Overførsel til modtagere i tredjelande, herunder internationale organisationer
  6. Hvor dine personoplysninger stammer fra
  7. Opbevaring af dine personoplysninger
  8. Dine rettigheder
  9. Retten til at trække samtykke tilbage
  10. Hvor kommer oplysningerne fra
  11. Klage til Datatilsynet
  12. Er oplysningerne nødvendige
  13. Foretages der automatiseret behandling

I det følgende finder du en uddybning i forhold til de oplysninger, vi skal give dig.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

 

Advokathuset Funch & Nielsen P/S er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi modtager eller indsamler om dig.

Vore kontaktoplysninger er følgende:

Advokathuset Funch & Nielsen P/S
Resenvej 83, 7800 Skive
Cvr.nr. 37120669
Tlf. 97 52 27 22
Mail kontakt@advokathuset.dk

Oplysninger på dataansvarlig:

Navn:            Administrationschef Susanne Vigsø Møller
Mail:             svm@advokathuset.dk
Brev:             Resenvej 83, 7800 Skive, att. ”dataansvarlig”
Tlf.                96 17 25 81

Formålet:

Vor behandling af dine personoplysninger sker som led i vores juridiske rådgivning og varetagelse din ejendomshandel.

Kategorier af personoplysninger:

I forbindelse med behandling af din sag får vi typisk brug for at modtage følgende personoplysninger om dig: Navn, adresse, telefonnr., mail, cpr.nr., kørekort/pas og sundhedskort, deponeringskonto nr., konto nr., forsikringsforhold.

Vi vil selv løbende indhente oplysninger fra offentligt tilgængelige databaser om dine almindelige stamdata som navn og adresse.

Vi indhenter kopi af dit sundhedskort og billedlegitimation i forhold til overholdelse af Hvidvaskloven, i det tilfælde, hvor loven kræver det.

Vi indhenter derudover oplysninger om dit CPR-nr. og dine almindelige stamdata for at kunne identificere og lokalisere dig sikkert samt til tinglysning.

I forbindelse med behandlingen af din sag vil der ske videregivelse af dine data til tredjemænd, i det omfang det er nødvendigt til opfyldelse af aftalen med dig. Det vil typisk være ejendomsmægler, pengeinstitut, forsyningsselskaber, forsikringsselskab samt evt. arvinger.

Retsgrundlaget:

Behandling af personoplysninger sker udelukkende til legitime formål og for at vi kan løse opgaven i forbindelse med ejendomshandlen. De legitime interesser der i øvrigt er, udover at opfylde aftalen, er bogførings-, hvidvasks- og tinglysningslovens regler og vi indhenter derfor ikke dit samtykke hertil.

Hvor længe opbevarer vi personoplysninger om dig?

Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvor længe vi vil opbevare dine personoplysninger. Som hovedregel opbevarer vi personoplysninger i 10 år efter, at ejendomshandlen er endeligt afsluttet. Når vi skal fastlægge, hvor længe dine oplysninger vil blive opbevaret, vil vi først og fremmest lægge vægt på den absolutte forældelsesfrist i Forældelsesloven på 10 år, herunder at det er den frist, hvor Advokathuset Funch & Nielsen P/S kan risikere at blive mødt med krav i anledning af sagens behandling.

Klage til Datatilsynet:

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk

Dine rettigheder og adgang til at klage:

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af disse rettigheder, skal du kontakte os. Det kan du bedst gøre med e-mail til: kontakt@advokathuset.dk eller med almindelig post til kontoret. Du kan også ringe til os på tlf. 97 52 27 22, men vi anbefaler, at du kontakter os skriftligt, så der ikke opstår misforståelser.

Ret til at se oplysninger (indsigtsret):

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.

Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

Ret til sletning:

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

Ret til begrænsning af behandling:

Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysninger – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vor behandling af dine personoplysninger.

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)

Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt maskinlæsbart format samt at få overført dine personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.

Vi anvender ikke personoplysninger om dig til automatiske afgørelser, herunder profilering.