Ret&Råd Advokater Holstebro og Hurup bliver en del af Advokathuset Funch & Nielsen

Ret&Råd Advokater Holstebro og Hurup bliver en del af Advokathuset Funch & Nielsen
Vi har igennem længere tid oplevet, at kravene til advokatfirmaer vokser – både fra lovgivningen og fra klienterne. Ved at slå os sammen får vi den størrelse og de ressourcer, der skal til for at levere kompetent, nærværende og specialiseret rådgivning – også i fremtiden. Vi deler samme værdier og tilgang til arbejdet, og derfor er dette et naturligt skridt,” siger Niels Bjerre, partner og bestyrelsesformand i Ret&Råd Advokater Holstebro og Hurup.
Hos Advokathuset Funch & Nielsen ser man også store muligheder i det nye samarbejde:
Vi ønsker at være en stærk, lokal samarbejdspartner, samtidig med at vi kan håndtere mere komplekse sager og høje krav til specialisering, og vi ser det derfor som en naturlig udvikling at vi skal være større. Med Ret&Råd Advokater Holstebro og Hurup får vi tilført nyt, ungt blod, som vil styrke vores markedsposition og sikre at vi også fremadrettet vil være det naturlige valg for såvel private- som erhvervskunder. Med Niels Bjerre og Jeppe Flensborg som en del af holdet står vi stærkere, og kan skabe et solidt fagligt miljø, der kommer både klienter og medarbejdere til gavn,” udtaler Henrik Tinggaard, partner og direktør i Advokathuset Funch & Nielsen.
Sammenlægningen træder i kraft 1. januar 2026.
For yderligere oplysninger, kontakt:
  • Niels Bjerre – Ret&Råd Advokater Holstebro og Hurup: nib@ret-raad.dk
  • Henrik Tinggaard - Advokathuset Funch & Nielsen: hti@advokathuset.dk