Dødsbo

Behandling af dødsboer

Undgå faldgruber – og få styr på regler, krav og frister.

Der er meget praktik og mange regler, som det er godt at kende til i forbindelse med opgørelse af et dødsbo. Hvis du er i tvivl, kan vi hjælpe dig, så du hurtigst muligt kommer på rette vej og undgår faldgruber og blindgyder.
Her får du en kort gennemgang, og ellers er du meget velkommen til at kontakte os - det koster ikke noget at få et godt råd at komme i gang på!
Behandling af dødsboer

Hvordan håndterer man et dødsbo?

Alt afhængig af din, de eventuelle øvrige arvinger og afdødes situation findes der følgende muligheder for at behandle et dødsbo:

Boudlæg
Bobestyrerbo
Forenklet privat skifte
Privat skifte
Udlæg til efterlevende ægtefælle
Uskiftet bo

Dødsbo: Hvad er det første jeg skal gøre?

Noget af det første, du skal have taget stilling til, er begravelsen. Og det gælder ikke blot selve begravelsesmåden herunder kremering, mindehøjtidelighed osv., men også økonomien. Hvis du bestiller en begravelse, er det nemlig som udgangspunkt dig selv, der skal betale for den, hvis der ikke er penge til det i boet.

Vær dog opmærksom på, at ingen har pligt til at bestille en begravelse - heller ikke ægtefæller. Og hvis ingen vil stå for begravelsen, skal kommunen gøre det. Det fremgår i Begravelsesloven § 5.

Det kan være svært at få overblik over økonomien i boet, for konti i banken bliver automatisk lukket ned ved et dødsfald. Det kræver en skifteretsattest at få adgang til afdødes e-Boks og kontooplysninger – og skifteretsattesten vil først blive udstedt, når Skifteretten har taget stilling til boets behandling.

Du kan derfor nemt stå i den situation, at du ikke kender afdødes formueforhold, når du skal tage stilling til, om du vil bestille begravelsen – og du kan dermed risikere, at du selv kommer til at betale den.

Det er herunder også vigtigt at være opmærksom på, at fælleskonti også spærres ved et dødsfald. Dermed vil en efterladt ægtefælle ikke have adgang til dem, før der er taget stilling til boets behandlingsmåde, og altså indtil Skifteretten har besluttet, hvordan boet skal behandles. I mellemtiden skal arvingerne sørge for, at afdødes værdier bliver opbevaret betryggende, og de må derfor som udgangspunkt ikke begynde at dele eller sælge afdødes ting eller rydde afdødes bolig.

Som det fremgår, er der altså mange gode grunde til, at du så hurtigt som muligt beslutter, hvordan du ønsker boet behandlet.

Hvis du ikke selv aktivt gør noget, går der ca. 1 uge, før Skifteretten får besked om dødsfaldet. Beskeden kommer fra kirkekontoret, og Skifteretten skriver så til den, der står som kontaktperson på dødsanmeldelsen. Vedkommende bliver bedt om at rette henvendelse til Skifteretten med henblik på at aftale, hvordan boet skal behandles.
Der kan derfor sagtens gå 2-3 uger, inden du hører fra Skifteretten, men hvis du er afklaret med, hvordan du ønsker boet behandlet, kan du fremskynde processen ved selv at fremsende en anmodning om at få boet udleveret til en af de bobehandlingsmetoder, som Dødsboskifteloven giver mulighed for.

Er der nogle frister, jeg skal forholde mig til?

Uanset hvordan du ønsker boet behandlet, skal der fremsendes en underskrevet anmodning til Skifteretten. Blanketten finder du på Domstol.dk.

Ved de mere simple skifteformer som boudlæg, uskiftet bo og udlæg til efterlevende ægtefælle, skal der som afslutning på bobehandlingen indsendes en formueoversigt.

I privat skiftede boer og bobestyrerboer skal der som udgangspunkt både udarbejdes en åbningsstatus og en boopgørelse (dog kan åbningsstatus i forenklede private skifter og simple bobestyrerboer udgøre boopgørelsen).

Fristen for indsendelse af boopgørelsen er i privat skiftede boer senest 3 måneder efter fristen for boopgørelsen, som er 1 år efter dødsfaldet. Opgørelsen sendes til både Skifteretten og SKAT, der efterfølgende har 3 måneder til at godkende værdierne og lave beregningen af evt. boafgift.

Bobestyrerboer kan løbe i længere tid end de privat skiftede boer, og privat skiftede boer, som ikke kan sluttes inden for 1 år, overgår derfor til bobestyrerbehandling.

I boer med store formuer kan der være skattepligt, hvilket indebærer helt særlige problemstillinger (og faldgruber), og det er derfor vigtigt, at du i sådanne tilfælde søger rådgivning hos en erfaren dødsboadvokat.

Boet skal betale dødsboskat, hvis enten boets nettoformue på skæringsdagen eller boets aktiver på skæringsdagen overstiger 3.272.500 kr. (2024) (3.160.900 kr. i 2023).
Hvis blot én af beløbsgrænserne er overskredet, skal boet betale dødsboskat.

Boets nettoformue er værdien af alle boets aktiver minus boets gæld, mens de samlede aktiver opgøres uden, at gælden fratrækkes. En fast ejendom, som har tjent til afdødes bolig, medregnes som udgangspunkt ikke i dødsboets aktiver. Skæringsdagen er den dag, hvor boet er gjort endeligt op. Arv, som eventuelt allerede måtte være udloddet, skal også regnes med.

Kontakt os sikkert, både som privatperson og virksomhed/myndighed.

Send os en sikker mail