Selskabsret

Regler for stiftelse af et kapitalselskab

Selskabsret dækker over den del af juraen, som omhandler regulering af selskaber. Området er omfattende, og derfor vil der herunder udelukkende være fokus på kapitalselskaberne - altså aktie- og anpartsselskaber.

Om du ejer eller overvejer at stifte et kapitalselskab, så er der en lang række regler, du skal være opmærksom på. Der gælder f.eks. nogle grundlæggende selskabsretlige og obligationsretlige principper.

Selskabsloven indeholder desuden regler om bl.a.; hæftelse som ejer(e), ledelsen, direktionen, bestyrelsen, repræsentation, ejeraftaler, ejerbøger, kapitalkrav, selskabsnavn og logo.

Hos Advokathuset Funch og Nielsen står vi klar til at vejlede og rådgive dig, så du træffer de rette beslutninger. Det koster ikke noget at spørge – men det kan være dyrt at lade være.

Hvordan stifter jeg et kapitalselskab?

Når du vil oprette et kapitalselskab, skal det stiftes i overensstemmelse med lovgivningen og registreres hos erhvervsstyrelsen på virk.dk.

Reglerne om stiftelse af kapitalselskaber kan du finde i selskabsloven. Selskabsloven regulerer flere forskellige forhold vedrørende selskabers stiftelse, f.eks. krav til de personer, der stifter selskabet og til dokumenter.

Reglerne i selskabsloven gælder som udgangspunkt for kapitalselskaberne, men nogle steder er der yderligere krav for et aktieselskab, som ikke gælder for et anpartsselskab.

Når du har besluttet dig for at stifte et selskab, er der en række ting, du skal tage stilling til.

Hvis f.eks. dit formål med selskabet er at sælge varer til privatpersoner, vil købet være et forbrugerkøb. 

Hvilke krav gælder til stifteren af et kapitalselskab?

Du kan stifte et kapitalselskab selv eller sammen med flere andre personer. Personerne, der er med til at stifte selskabet, kaldes stiftere. Der stilles ikke særlige krav til en stifters nationalitet og bopæl.

Du kan stifte et selskab som fysisk person eller som juridisk person. En juridisk person kan være et allerede stiftet selskab.

Dog gælder der nogle krav, hvis du som fysisk person vil stifte et kapitalselskab:

• Du skal være minimum 18 år
• Du må ikke være umyndiggjort eller under nogen form for værgemål
• Du må ikke være under rekonstruktion eller konkurs

Der gælder også krav, hvis du vil stifte et selskab med en juridiske person som stifter:

• Den juridiske person skal have rets- og handleevne

Det betyder, at et selskab, som er under stiftelse, ikke kan stifte et andet selskab. Den juridiske person må altså ikke være under rekonstruktion, konkurs eller tvangsopløsning.
Du har dog mulighed for at stifte et kapitalselskab med en juridisk person under frivillig likvidation. Og derfor skal du være opmærksom på, at du som stifter er at betragte som fysisk person eller juridisk person.

Hvilke dokumenter skal jeg bruge?

Når du vil stifte et kapitalselskab, skal du lave et stiftelsesdokument og bestemme selskabets vedtægter. Du skal ligeledes oprette en ejerbog, og du kan også vælge at udarbejde en ejeraftale.

Du skal være opmærksom på, at dit selskab først og fremmest reguleres af Selskabsloven. Herefter reguleres dit selskab af stiftelsesdokumentet og vedtægterne, som dog ikke må stride imod bestemmelserne i Selskabsloven - de kan ikke fraviges.

Hvad er et stiftelsesdokument?

Stiftelsesdokumentet er den aftale, som du, eventuelt sammen med flere stiftere, skriver under på for at stifte selskabet.

Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at stiftelsesdokumentet underskrives, og at det underskrives af alle. Du kan underskrive stiftelsesdokumenterne både fysisk eller digitalt.

Dit stiftelsesdokument skal desuden indeholde bestemte oplysninger.

Her er der tale om:

• Navn, adresse og eventuelt cvr-nummer for kapitalselskabets stiftere
• Tegningskursen for kapitalandelene
• Fristen for at tegne kapitalandelene, hvis de ikke er tegnet ved stiftelsen
• Fristen for indbetaling af kapitalandelene
• Fra hvilken dato stiftelsen skal have retsvirkning. Du kan godt undlade datoen, dog betyder det, at stiftelsen sker på tidspunktet for underskrivelsen af stiftelsesdokumentet
• Fra hvilken dato stiftelsen skal have virkning i regnskabsmæssig henseende
• Om kapitalselskabet skal afholde omkostningerne ved stiftelsen, og hvis selskabet skal afholde dem, de anslåede omkostninger

Stiftelsesdokumentet kan også indeholde yderligere oplysninger, hvis der er truffet beslutning om det.

Det kan f.eks. være:

• Selskabets årsregnskab ikke skal revideres
• Kapitalandele kan tegnes mod indskud af andet end kontanter (apportindskud)
• Særlige rettigheder eller fordele for stiftere eller andre
• Aftaler med stiftere eller andre, som pålægger selskabet en væsentlig økonomisk forpligtelse
• Størrelsen af den del af den tegnede selskabskapital der er indbetalt på tidspunktet for stiftelse

Hvorfor skal der være vedtægter?

Når du stifter et selskab, skal selskabet have et sæt vedtægter, som regulerer dit selskabs forhold. Vedtægterne er bindende for alle ejere. Det gælder også de eventuelt senere ejere af kapitalandelene i selskabet. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på indholdet af vedtægterne - især også da det kan være vanskeligt at ændre vedtægterne efterfølgende.

‘Kapitalandel’ er en fælles betegnelse for den mængde af aktier og anparter, som du ejer i dit kapitalselskab.

Vedtægterne skal indeholde:

• Selskabets navn og eventuelle binavne
• Selskabets formål
• Selskabskapitalens størrelse og antallet af kapitalandele eller kapitalandelenes pålydende værdi
• Kapitalandelenes rettigheder
• Ledelsen i selskabet, herunder oplysning om den valgte ledelsesstruktur. I aktieselskaber skal der også være oplysning om antallet eller mindste og højeste antal medlemmer af de forskellige ledelsesorganer og eventuelle suppleanter samt valgperioden for medlemmerne af det øverste ledelsesorgan
• Indkaldelse til generalforsamling og selskabets regnskabsår

Udover de forhold, som vedtægterne altid skal omtale, skal vedtægterne i dit selskab indeholde oplysninger om de beslutninger, der efter Selskabsloven skal optages i vedtægterne, og om det seneste ophørstidspunkt for kapitalselskabet, hvis kapitalselskabets levetid er begrænset.

Her er der f.eks. tale om:

• Særlige rettigheder for nogle kapitalandelene (aktieklasser)
• Forkøbsret for aktionærer eller andre ved salg af aktier
• Afholdelse af generalforsamlingen på andre sprog end dansk, svensk, norsk eller engelsk uden mulighed for simultantolkning
• Tilladelse af elektronisk deltagelse i generalforsamlingen

Vær opmærksom på, at ikke alt kan medtages i vedtægterne. Der er f.eks. et krav om, at det, der står i vedtægterne, skal være relevant for selskabet, og derfor kan du ikke skrive om bl.a. forhold, som kun vedrører kapitalejernes indbyrdes forhold.

Hvorfor skal der være en ejerbog?

Når du stifter et selskab, skal der hurtigst muligt oprettes en ejerbog. Her er der tale om en fortegnelse over samtlige af selskabets aktier eller anparter. Og den indeholder altså information om, hvem der ejer selskabet.

Det er selskabets ansvar, at der oprettes en ejerbog, og at den løbende holdes opdateret med korrekte oplysninger.

Du skal være opmærksom på, at der er nogle krav til, hvilke oplysninger dit selskabs ejerbog skal indeholde.

Det kan f.eks. være:

• Ejerens eller panthaverens samlede andele i selskabet
• Ejerens eller panthaverens navn og bopæl og for virksomheder navn, CVR-nummer og hjemsted

Du skal som ejer desuden være en selvstændig juridisk enhed. En selvstændig juridisk enhed er en fysisk person eller et selskab. Og derfor skal du være opmærksom på, at enkeltmandsvirksomheder, personligt ejede mindre virksomheder samt filialer ikke kan figurere som ejere i ejerbogen.

Hvorfor skal jeg have en ejeraftale?

En ejeraftale er en aftale mellem alle eller nogle af selskabets ejere. Den er ikke bindende for selskabet, men kun for de ejere, der har indgået aftalen med hinanden. Det er derfor heller ikke et krav, at der udarbejdes en ejeraftale, men hvis det sker, skal den ikke offentliggøres.

Ejeraftalen kan regulere forholdet mellem selskabets ejere og f.eks. indeholde bestemmelser om køberet, medsalgspligt og –ret, konkurrenceforbud og tavshedspligt.