Entrepriseret

Når der skal indgås aftale om opførelse af bygninger og / eller anlæg

Entrepriseretten dækker over en aftale mellem en entreprenør eller håndværker på den ene side og en bygherre på den anden side, som sammen skal indgås aftale om opførelse af bygninger og/eller anlæg til en aftalt pris.

Entrepriserettens former

Der findes forskellige former for entreprise. Ofte opdeles de i 3 kategorier:

1. Totalentreprise
2. Hovedentreprise
3. Fagentreprise

Det er vigtigt at vælge den rigtige entrepriseform og samtidig være opmærksom på, at valget vil afhænge af det konkrete byggeprojekt og omfang.

Totalentreprise

Entreprenøren vil ved denne form stå for alt – herunder udarbejdelse af projektmaterialet, byggestyringen og samtlige byggeopgaver. Totalentreprenøren vil derfor råde over en professionel projekteringsafdeling med både arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører, og han bør derfor kunne forestå hele projekteringen. Det dækker f.eks. over indgåelse af kontrakter med underentreprenører og styrer projektet samt udførelsen af det, indtil det er færdiggjort.

Hovedentreprise

Ved hovedentreprise er det, i modsætning til totalentreprise, bygherren selv, som står for udarbejdelsen af projektmaterialet samt indhentning af diverse godkendelser. Bygherren sikrer således de optimale vilkår i forhold til prissætning og hovedentreprenørens efterfølgende arbejde.

Hovedentreprenøren vil derimod stå for indgåelse af kontrakter med de nødvendige underentreprenører samt økonomi, tidsplan, koordinering og selvfølgelig, at byggeriet er afsluttet til tiden samt lever op til den aftalte kvalitet.

Fagentreprise

Bygherren udarbejder ved en fagentreprise hele projektmaterialet og står for både tilsyn og styring af byggesagen samt dennes entreprenører. Entreprenørerne får så udelukkende det ansvar at udføre det resultat, som deres fagentreprise omfatter.

Lovgivning

Entrepriseret er et omfattende område, og da der ikke er en generel entrepriselov, vil aftalen mellem parterne være altafgørende.

Hvis en entreprenør f.eks. ikke har fået aftalt en ratebetaling, vil han først kunne kræve betalingssummen, når hele arbejdet står færdigt. Eller hvis en bygherre f.eks. ikke har fået aftalt en dagbodsbestemmelse, risikerer han ikke at kunne få erstatning på trods af forsinkelse, da han ikke nødvendigvis kan bevise et tab, hvilket er et krav efter dansk erstatningsret.

I stedet for en decideret lovgivning er entrepriseretten præget af en række standardiserede aftalesæt. Herunder AB 92/AB 18, ABT 93/18, ABR 89/ABR 18 og AB Forbruger, hvor AB står for ‘Almindelige Betingelser’ – altså vilkår, som er forhandlet på plads mellem byggeriets interesseorganisationer med den konsekvens, at visse af dem er til fordel for håndværkerne, og andre er til fordel for bygherren.

Derfor kræver det ofte juridisk bistand at få udarbejdet en omhyggelig og gennemarbejdet entreprisekontrakt.

Førelse af retssager og voldgiftssager ved Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed

Hvis der alligevel opstår en uenighed om et entrepriseforhold, eller du ønsker rådgivning for at undgå en sådan f.eks. om betaling for ekstraarbejder, bistår vi dig gerne med en løsning.

Vi har stor erfaring i at møde ved alle danske domstole og ved Voldgiftsnævnet, ligesom der i forbrugerforhold kan være mulighed for at indbringe uenigheden for Byggeriets Ankenævn. Vi undersøger i den forbindelse, om der er mulighed for retshjælpsdækning eller fri proces.